Menighedstur 18. september 2025

Sogneudflugt 18. september


Tilmelding til sogneudflugten


Turbeskrivelse:

 

Efter påstigning i Jyderup kører vi til Ringsted, hvor vi starter dagen med et besøg på Ringsted Fælles Krematorie. Bag disse arkitekttegnede mure kremeres hvert år flere end 8000 afdøde under værdige forhold og i æstetiske rammer. Vi får et spændende indblik i en verden, der er ukendt for de fleste.

I Sorø mærker vi et strejf af historiens vingesus, når vi skal på rundvisning i Sorø klosterkirke, som er en af de ældste kirker i Danmark. Her ligger både Absalon og Valdemar Atterdag begravet. Kirken er opført af Cistersiensermunke på opfordring af Biskop Absalon. Kirken er netop genåbnet efter renovering.

Vi spiser frokost i den skønne blomsterhave Zengarden, hvor vi starter med en kort introduktion til blomsterhaven ved ankomsten og så er det blevet tid til frokost. Der venter os en god frokostbuffet hvortil der er inkluderet en øl eller vand.

Efter frokosten bliver der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i blomsterhaven. Vi runder Zengarden besøget af med eftermiddagskaffe og kage inden turen atter går hjemad.