
10/10/2025 0 Kommentarer
Børnekor
Børnekor

Jyderup sogn starter børnekor for alle sangglade børn
Jyderup Sogn er glade for at kunne annoncere opstarten af et helt nyt børnekor, og vi inviterer alle børn fra 3. klasse og opefter til at være med! Koret er åbent for piger og drenge, der måske drømmer om at blive sanger eller som bare elsker at synge.
Kor handler om fællesskab. Når man synger i kor, støtter man hinanden og deler gode oplevelser. Her griner vi med hinanden, ikke ad hinanden.
Gennem korsang, bevægelse og leg med stemmen, vil vi arbejde med stemmens udvikling og øge sangglæden. Repertoiret vil primært være nyere, rytmiske sange.
En gang i mellem vil koret blive inviteret til at optræde i Jyderup kirke i forbindelse med gudstjenester.
Koret ledes af Elizabeth Wilstrup, som er sognets kirke-kulturmedarbejder og uddannet kirkesanger og skolelærer.
Praktisk information:
- Hvornår: mandag eftermiddag kl. 14:15 - 15:15
- Hvor: I Jyderup Sogns lokaler
- Pris: Det er helt gratis at være med!
- Alder: For børn fra 3. klasse og opefter
Vi glæder os til at byde mange glade, musikalske børn velkommen til vores nye børnekor. Det er en fantastisk mulighed for at lære at synge, få nye venner og ikke mindst have det sjovt sammen!
Hvis man har spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Elizabeth Wilstrup på tlf. 24654870
Kom og vær med i et kor, hvor musik og fællesskab går hånd i hånd!
Kommentarer